Live fra Cafe Hack

Vi kender alle Søren Dahl fra det populære radio-talkshow “Cafe Hack” på P4, som mange danskere nød fast sammen med kaffen hver søndag formiddag i 14 år. Programmet var, med over en million lyttere hver uge, kendt for den skønne blanding af musik og samtaler med kendte gæster, samt den hyggelige og ægte stemning fra Cafe Hack i baggrunden. I starten af 2017 var det det dog tid til forandring, og Søren Dahl og P4 skilte veje.

“Dahl på Hack”: Samme format – nyt navn

At man ikke kunne høre “Cafe Hack” i radioen længere, var der selvfølgelig mange faste lyttere, som var kede af. Derfor indgik Søren Dahl i første omgang et samarbejde med YouSee, så programmet kunne videreføres i  samme hyggelige og velkendte format. Navnet blev nu til “Dahl på Hack”, og lytterne fik nu også mulighed for at lytte til programmet på podcast.

Efter en god tid ved Yousee viderefører Søren Dahl i dag selvstændigt “Dahl på Hack” i samarbejde med Christian Borregaard under SK Productions. Programmet optages som altid på det traditionsrige og hyggelige Cafe Hack, men det krydres også af optagelser rundt i det skønne danske land, hvilket sikrer en nærhed og tilknytning til lytterne.

Søren Dahl Radiovært på Café Hack (Dahl på Hack)

Lyt til “Dahl på Hack” eller kom med til optagelse!

Du kan lytte til “Dahl på Hack” på FM hver søndag, eller på podcast lige når du vil. Du har også muligheden for komme med som publikum, når der hver uge optages et nyt program med spændende og kendte gæster. Find mere information om det hele på dahlpaahack.dk

Se med nedenfor i et sjovt indslag, hvor Søren Dahl bliver interviewet af Kulturminister Mette Bock om “Dahl på Hack”.